26.09.18
Studiestartstur til Vigsø - kun 1. semester
Så er årets studiestartstur på plads! - Turen er KUN for 1. semester
Først og fremmest:
Det er FORBUDT at medbringe egen alkohol på turen uanset formen. Medbragt alkohol vil blive konfiskeret og opbevaret indtil turens afslutning, hvor det ved afhentning udleveres igen. Alkohol kan købes, når Culpabaren åbner samt til festerne.
Alle former for euforiserende stoffer er STRENGT FORBUDT. Forekomst af disse vil blive meldt til politiet, ligesom man bliver bortvist fra turen med øjeblikkelig virkning. Turen hjem er for egen regning.
Øvrige former for ulovlige forhold som fx slåskampe og lign. medfører ligeledes en politianmeldelse samt hjemsendelse for egen regning.
NB: Ved tilmelding accepterer man, at FEJ Aalborg tager billeder på studiestartsturen samt deler disse på Facebook i et album efterfølgende under FEJ Aalborg. Såfremt der måtte være en særlig årsag til, at man ikke ønsker at være på et bestemt billede, er man velkommen til at rette henvendelse til FEJ.
Vi tager endvidere forbehold for løbende ændringer, såfremt der måtte opstå noget, der nødvendiggør disse.
Betaling:
Turen koster:
FEJ-medlemmer: 350 kr.
Ikke-medlemmer: 450 kr.
Mad:
Har man allergi, er vegetar, veganer eller lignende, vil vi gerne høre om det hurtigst muligt, så vi er sikre på, der er mad til alle. Henvendelse herom skal ske til en af sine egne tutorer. Det er vigtigt, at henvendelse herom sker inden tilmeldingsfristen, så vi er sikre på, vi har mulighed for at bestille mad til alle.
Den første aften serveres der lasagne, mens der på anden aften serveres kylling med karry, ris og salat. Frokosten begge dage består af blandede sandwich, mens morgenmaden begge dage består af morgenbrød, blandet pålæg, juice mv.
Program:
26. september: Mødetid kl. 10:30 på Niels Jernes Vej 8A AUD
Dagen starter med et oplæg ved to af årets koordinatorer i auditoriet i 8A. Det kommer bl.a. til at indeholde en kort gennemgang af turens program samt gennemgang af regler og retningslinjer. Oplægget forventes at vare ca. en halv time og bliver efterfulgt af frokost omkring kl. 11:30. Kl. 12:30 kører busserne fra Niels Jernes Vej 8A mod Vigsø Feriecenter.
Vi vil gerne understrege, at oplægget er en del af samt en forudsætning for at komme med på turen. Man bliver derfor krydset af ved ankomst til oplægget og igen, inden man stiger på busserne. Springer man således bevidst oplægget over, kommer man ikke med busserne. Har man en særlig grund til at møde senere end oplæggets start, skal man hurtigst muligt tage fat i en af sine tutorer.
Kl. 13:00 - Busserne kører mod Vigsø Feriecenter
Busturen kommer til at tage et sted mellem en time og halvanden. På turen vil tutorerne stå for underholdning. De af jer, som af diverse årsager selv kører til Vigsø, skal hurtigst muligt give besked herom til en tutor. Det er vigtigt, at tutoren får besked om, hvilke personer der er med i bilen, uanset om du kører selv eller med flere.
Kl. 14:30 - Ankomst ved Vigsø Feriecenter
En eller to af jeres tutorer vil allerede være til stede i Vigsø, og disse vil tage imod jer, når I ankommer. De fordeler nøgler mellem jer, ligesom de giver jer den hyttefordeling, der er lavet. Efter ankomst har I ca. tre kvarter til at komme ud i hytterne og komme på plads.
Kl. 15:30 - 16:15 - Culpabaren åbner
Vi åbner Culpabaren ved festsalen, hvor det er muligt for alle at købe drikkevarer til dagene i Vigsø. Hvis I i hytten ønsker at drikke et par øl om eftermiddagen, vil vi gerne bakke op om dette, og derfor sælger vi sixpacks i pilsner og classic, tempt og sodavand. Det er vigtigt, I er opmærksomme på, at baren til indkøb af netop disse ting kun er åben her, så hvis I skal have lidt til torsdag eftermiddag, skal det købes onsdag.
Kl. 15:30 - 18:00 - Fri leg og omklædning til kostumer
I har fri leg resten af eftermiddagen. I kan sidde i hytterne og hygge, og ellers er der fri adgang til badelandet.
Kl. 18:00 - 01:00 - Fællesspisning og fest
Der er fællesspisning i den store sal med efterfølgende fest. Festen denne dag er en udklædningsfest efter de temaer, der på forhånd er bestemt af jeres tutorer. Baren er åben hele aftenen og er klippekortbaseret. Der vil være et fast bord, hvorfra der sælges klippekort, og et klippekort med 12 klip koster 100 kr.
Priserne i baren begge aftener er således:
Øl - 0,4L (Pilsner/classic) = 2 klip
Tempt - 0,275L (Pineapple, Dirty Passion og White Lies) = 2 klip
Vodka m. Redbull = 3 klip
Shots (Små Sure i blandede varianter): 1 shot = 1 klip // Bruger man et helt klippekort (12 klip) får man 15 shots.
Tequila (1 shot) = 1 klip
Sodavand 0,5L (Pepsi/Faxe Kondi 0,5L) = 2 klip
Redbull = 2 klip
Kildevand 0,5L = 1 klip
Kl. 00:30 - 01:30
Culpabaren åbner igen for salg af partypakker og sixpacks til dem, der ønsker at feste videre i hytterne, når festen i den store sal slutter kl. 01:00.
Pakkerne vil bestå af:
Cuba Vodka og 2 x 1,5L appelsinjuice = kr. 150
Gordons Gin og 2 x 1,5L Lemon = kr. 150
Øl-pakke bestående af en sixpack = kr. 50.
Tømmermandspakke af en pose chips og en 1,5L sodavand = kr. 30. (Sælges også efter morgenmad)
28. september
Kl. 09:00 - I bliver vækket af jeres tutorer
Omkring kl. 09:00 går jeres søde tutorer rundt og får liv i jer, så I er klar til morgenmaden.
Kl. 09:30 - 10:30 - Fælles morgenmad
Der er fællesspisning i den store sal, hvor der vil være morgenbrød, pålæg og juice.
Kl. 10:30 - 12:00 - Fri leg og omklædning til sportstøj
I har fri leg i 1,5 times tid frem til kl. 12:00. Vi anbefaler, at I skifter tøj til noget, I kan løbe i. Der vil nemlig være være konkurrencer mellem holdene senere på dagen.
Kl. 12:00 - Djøf og AKA kommer med en konkurrence/oplæg
I skal møde kl. 12:00 i den store sal, hvor Djøf og AKA vil underholde i ca. tre kvarter, inden der er frokost.
Kl. 12:45 - 13:15 - Frokost
Der vil blive serveret sandwiches i forskellige varianter til frokost.
Kl. 13:15 - 16:45 - Aktiviteter
I skal være klar i tøj, der kan dyrkes sport i. Derfor opfordrer vi jer til at være omklædte til frokost. I kommer til at dyste i rundbold, fodbold, høvdingebold og ultimate med de hold, I har fulgt gennem september. Når aktiviteterne er slut, har I igen fri leg frem til kl. 18:00.
Kl. 18:00 - 01:00 - Fællesspisning og fest
Der er spisning fra kl. 18:00. Vi har en lille konkurrence om årets tutor, vi skal have hjælp til at afgøre, og derfor får I mulighed for at stemme på den tutor, I personligt synes har gjort noget særligt for jer gennem september. Efter denne vil der være præmieoverrækkelse fra eftermiddagens aktiviteter samt fra Djøf og AKA's konkurrencer på Tour de Aalborg, og så er der mad omkring kl. 18:30. Baren er igen åben hele aftenen med samme priser som dagen før. Overskydende klippekort fra første aften kan også bruges på 2. dagen.
Til festen denne aften er temaet en pæn aften i byen.
Kl. 01:00 - Festen lukker ned
Mellem kl. 00.30 og 01.30 vil der blive solgt partypakker som aftenen før, inden I kan tage festen videre i hytterne.
29. september
Kl. 09.00 - Tutorerne vækker jer
I bliver vækket af jeres tutorer endnu en gang, så I er klar til morgenmaden.
Kl. 09.20 - 09:45 - Morgenmad
Der vil blive serveret morgenmad tilsvarende den dagen forinden. Efter morgenmaden har I lidt over en time til at få pakket jeres ting og ryttet op i hytterne.
Kl. 10.00 - Rengøring af hytter og pakning
Kl. 11.00 - Rengøring tjekkes
Jeres hytte skal rengøres og tjekkes af en tutor. Hytten er først endegyldigt godkendt, når der har været en koordinator forbi. Dette klares inden 11:45. Nøgler afleveres ved endelig godkendelse af hytten.
Kl. 12.00 - Busserne kører til UNI
Busserne kører tilbage til Niels Jernes Vej 8A.
praktiske oplysninger