FAQ

Er jeg medlem af FEJ?

For at tjekke din medlemsstatus kan du altid trykke på dit navn i toppen af hjemmesiden. Dette leder dig ind på din brugerside, hvor du har mulighed for at se, om du er betalende medlem eller ej. Er der fejl eller lignende, kan du altid henvende dig til os gennem kontaktformularen eller mails direkte, du finder her. 

Jeg er ikke medlem i FEJ og vil gerne være det - hvad gør jeg?

For at melde dig ind i FEJ, kræver det et oprettelsesgebyr på 250 kr. Du kan læse meget mere om medlemskab, fordele mv. samt oprette dig direkte på hjemmesiden (nederst på siden) her. Du kan også altid gå ind på din brugerside og indmelde dig den vej igennem.  

Jeg er medlem i FEJ og har ikke fået mit klistermærke - hvor får jeg det?

Man kan altid få sit røde FEJ-klistermærke ved personligt fremmøde i fredagsbaren. Alternativt kan man få det udleveret efter aftale med et bestyrelsesmedlem. Du finder bestyrelsesmedlemmerne her, og du er altid velkommen til at tage fat i os, hvis du ser os på uni. 

Jeg vil gerne have en ven med til en fest i FEJ, som ikke går på Juraens Hus - må jeg det?

Du må ikke tage venner og bekendte med til festerne i FEJ. Festerne er forbeholdt studerende på jura og erhvervsjura, og udefrakommende vil blive bedt om at forlade festen.

Jeg kan ikke låse mig ind gennem dørene på Juraens Hus - hvordan aktiverer jeg mit studiekort?

For at kunne komme ind på Juraens Hus efter almindelig åbningstid, er det nødvendigt at have aktiveret dit studiekort. Du aktiverer dit studiekort ved at kontakte betjentene fr Fibigerstræde. Kontaktoplysningerne til betjentene kan du finde her. De normale åbningstider på Juraens Hus er følgende:

Mandag - torsdag: 07:30 - 16:00

Fredag: 07:30 - 15:30

Lørdag - søndag (og helligdage): Lukket

Jeg har en god idé eller et forslag til forbedring af områder, som FEJ administrerer - hvordan får jeg det igennem?

FEJ er medlemmernes forening. Selvom du ikke er medlem af bestyrelsen, er du meget velkommen til at kontakte os med forslag og idéer. Vi sender årligt (typisk sidst på forårssemesteret) et spørgeskema ud, men har du ris, ros, input eller forslag i mellemtiden, vil vi meget gerne have, du kontakter os, så vi kan tage det til efterretning. Vi gør, hvad der er muligt for at imødekomme medlemmers ønsker, således det bliver mere attraktivt at være medlem. Kontakt kan ske her. 

Jeg har tilmeldt mig et gratis arrangement i FEJ, men jeg kan ikke komme. Hvad gør jeg?

Hvis du bliver forhindret i at deltage i et arrangement, du har tilmeldt dig til, skal du inden tilmeldingsfristens udløb gå ind på arrangementsiden her på hjemmesiden og framelde dig. Du kan læse mere om vores betingelser her. Hvis du efter tilmeldingsfristens udløb bliver forhindret, skal du sende en mail til bestyrelsen. Dette kan ske her. 

Jeg har tilmeldt mig til et arrangement og ligeledes betalt for det - men jeg er blevet forhindret og kan ikke komme. Hvad gør jeg?

Når du tilmelder dig et arrangement med betaling, reserverer vi pengene på din konto. Når tilmeldingsfristen udløber, trækker vi pengene. Vi trækker ikke pengene før fristens udløb. Det betyder, at hvis du tilmelder dig og betaler for et arrangement, kan du altid, inden tilmeldingsfristens udløb, gå ind og framelde dig igen. Det betyder, at reserveringen af beløbet på din konto automatisk bliver ophævet, og vi trækker således ikke pengene ved fristens udløb. 

Bliver du forhindret efter tilmeldingsfristens udløb, kan vi som udgangspunkt ikke refundere beløbet. Du er velkommen til at skrive til os for at forhøre dig om muligheden, men det vil være en konkret vurdering af, hvorvidt det er muligt at refundere. Dette fordi, vi til arrangementer bestiller mad, varer og lign. udfra antal tilmeldte ved fristens udløb. 

Jeg har glemt noget til et arrangement - hvad gør jeg?

Hvis du glemmer noget til et arrangement, skal du skrive til bestyrelsen. Dette kan ske her. Når vi lukker fester, fredagsbarer og øvrige arrangementer ned, går vi altid en runde og samler eventuelt glemte ting ind. Særligt til festerne vil glemte ting først blive set den efterfølgende dag, når bestyrelsen rydder op. Ofte sender vi en mail eller lign. ud med glemte ting og sager, men vi opfordrer alligevel til at tage kontakt til os. 

Jeg vil gerne være tutor - hvordan bliver jeg det?

Hvis du ønsker at blive tutor, skal du sende en ansøgning til FEJ, når tutoropslaget bliver sendt ud. Opslaget bliver sendt ud i foråret omkring marts/april, hvorefter det er muligt at ansøge. Alle detaljer mv. fremgår af opslaget, når det bliver sendt ud. 

Om Fej

FEJ Aalborg er studenterforeningen på Juraens Hus. Foreningen står bag mange tiltag, herunder fagligt relevante kurser, den ugentlige fredagsbar og den største julefrokost på Juraens Hus. Klik her for at læse mere. Har du spørgsmål eller lign., kan du altid tjekke vores FAQ her, ligesom du kan få informationer omkring cookies her. 

Kontakt

FEJ Aalborg
Fibigerstræde 4
9220 Aalborg Øst

CVR: 31996864

  bestyrelse-fej@law.aau.dk

  +45 40569309

dankort visa
UDVIKLET AF