Handelsbetingelser
Almindelige betingelser for medlemmer og betalende studerende.
Foreningen af Erhvervsjurister og Jurister i Aalborg - Fibigerstræde 4, lok. 16a - 9220 Aalborg Øst
CVR: 31996864
1. GÆLDENDE BETINGELSER
1.1 Disse almindelige betingelser gælder for alle aftaler indgået med FEJ Aalborg.
1.2 FEJ Aalborg kan til enhver tid ændre disse betingelser og øvrige medlemsvilkår. De til enhver tid gældende betingelser er tilgængelige på FEJ Aalborg’s hjemmeside. Varsling af ændringer vil ske på FEJ Aalborg’s hjemmeside og via studiemail. Uvæsentlige ændringer kan varsles alene via FEJ Aalborg's hjemmeside.
1.3 Alle ændringer i aftaleforholdet mellem FEJ Aalborg og medlemmet skal være skriftlige. Medlemmet kan opsige sit medlemskab med et varsel ned til d.d. via mail til bestyrelse@fej-aalborg.dk.
1.4 Et fortsat medlemskab efter en ændring i betalingsbetingelserne anses som en accepteret ændring.
1.5 Ved modstrid mellem disse betingelser og andre skriftligt aftalte vilkår mellem medlemmet og FEJ Aalborg, har anden skriftlig aftale forrang.
1.6. Et medlemskab hos FEJ Aalborg kan tegnes, såfremt man er studerende på jura- eller erhvervsjurauddannelsen på Aalborg Universitet.
1.7. Medlemskabet betales med en engangsbetaling ved indmelding og er gældende for det resterende af medlemmets studietid på en af de to uddannelser nævnt i pkt. 1.6.
2. DEFINITIONER
2.1 Ved ”medlemskab” forstås det medlemskab, medlemmet tegner hos FEJ Aalborg i forbindelse med indmelding via hjemmeside, hvortil der oprettes personprofil.
2.2 Almindelig brugeroprettelse på hjemmesiden, med det formål at kunne tilmelde sig arrangementer, uden betaling for indmelding, ses ikke som værende en indmelding i foreningen.
2.3 Ved ”Hjemmeside” forstås www.fej-aalborg.dk
2.4 Ved ”Medlemmet” forstås den, der har meldt sig ind i FEJ Aalborg.
2.5 Ved ''Studerende'' forstås den jura- eller erhvervsjurastuderende, der har en bruger på www.fej-aalborg.dk
3. AFTALENS LØBETID
3.1 Medlemskabet træder i kraft, når der er fortaget betaling for indmelding i FEJ Aalborg.
3.2 I forbrugerforhold er der fortrydelsesret ved online tilmelding, hvorefter Medlemmet har ret til at fortryde en tilmelding i op til 14 dage fra bestillingen. Medlemsprofilen er imidlertid unik, og FEJ Aalborg giver ved indmelding Medlemmet mulighed for, at Medlemmet kan gøre brug af omfattende fordele sammenlignet med studerende, der ikke er medlemmer. Medlemmet accepterer derfor ved indmelding i foreningen, at denne fortrydelsesret automatisk ophører.
3.3 Medlemskabet er for medlemmet opsigeligt i henhold til pkt. 1.3 men fortsætter automatisk indtil afslutningen af Medlemmets studietid eller Medlemmets opsigelse med henvisning til pkt. 1.7 samt afsnit 7 om ophør.
3.4 I tilfælde af foreningsophør, indtræden i konkurs- og rekonstruktionsforhandling eller dødsfald, kan medlemskabet når som helst opsiges med øjeblikkelig virkning, jf. pkt. 5.4 og pkt. 5.5.
4. ANDRE YDELSER, GEBYRER MV.
4.1 Alle ydelser, oplysninger og lign. vedr. medlemskabet skal rekvireres via FEJ Aalborg.
4.2 For ydelser, arrangementer og lign., der ikke er omfattet af medlemmets medlemskab, betaler medlemmet særskilt vederlag defineret for den/det konkrete ydelse/arrangement.
4.3 FEJ Aalborg er berettiget til at opkræve de betalinger og gebyrer, der fremgår af FEJ’s hjemmeside. Disse beløb kan som følge af omkostningsstigninger eller lign. forhøjes efter fremgangsmåden i punkt 1.2.
5. BETALING
5.1 Et medlemskab betales forud ved indmelding, medmindre andet aftales.
5.2 Alle øvrige ydelser, herunder varer og gebyrer, kan faktureres særskilt. Betalingsbetingelser vil fremgå af fakturaen.
5.3 Følgende betalingskort- og metoder kan benyttes: Dankort, VISA Dankort, Mastercard, Mastercard Debit,
5.4 Vi modtager udelukkende de i pkt. 5.3. nævnte betalingskort- og metoder. Såfremt man ikke er indehaver af et af disse, er det muligt at rette henvendelse til FEJ Aalborg via mail til bestyrelse-fej@law.aau.dk eller ved at benytte kontaktformularen her, for at afklare betaling.
5.5 Medlemmet accepterer ved tilmelding til arrangementer, at tilmelding er bindende ved tilmeldingsfristens udløb på det givne arrangement.
5.6 Såfremt medlemmet bliver forhindret i at deltage i et betalings- arrangement inden tilmeldingsfristen, kan medlemmet gå ind på arrangementet og trykke ''frameld''. Idet vi kun reserverer og ikke trækker pengene ved tilmelding, vil et tryk på ''frameld'' betyde en annullering af reservationen af pengene. Beløbet vil således ikke blive trukket ved tilmeldingsfristens udløb, som ellers er udgangspunktet.
5.7 Såfremt medlemmet bliver forhindret i at deltage i et betalings- arrangement efter tilmeldingsfristens udløb, vil beløbet ikke blive refunderet.
5.8 Ved arrangementer, uanset om det er for alle eller udelukkende FEJ-medlemmer, med eller uden betaling, hvor den Studerende efter oprindelig tilmelding ikke har mulighed for at deltage, uanset om dette opdages før eller efter fristen, skal den studerende, før tilmeldingsfristens udløb trykke ''frameld'' på arrangementet. Sker det efter tilmeldingsfristen, skal den Studerende give FEJ Aalborg besked på mail til bestyrelse-fej@law.aau.dk eller via kontaktformularen her. Såfremt en Studerende ikke melder fra, vil der blive gjort opmærksom på dette med henvisning til afsnit 6 om misligholdelse.
6. MISLIGHOLDELSE
6.1 FEJ Aalborg's bestyrelse kan ved et Medlems misligholdelse indskrænke Medlemmets fordele, eksempelvis ved, men ikke begrænset til, følgende:
- Inddragelse af FEJ-klistermærket og dertilhørende fordele
- Begrænse Medlemmets adgang til bestemte arrangementer
6.2 FEJ Aalborg's bestyrelse kan ved enighed fratage et Medlem dettes medlemskab hos FEJ Aalborg ved Medlemmets gentagne eller særligt grove misligholdelse.
7. OPHØR
7.1 Medlemskabet ophører ved Medlemmets udmelding eller afslutning på jura- eller erhvervsjurauddannelsen.
7.2 Ved ophøret af et medlemskab refunderes kontingentet ikke.
7.3 Ophør af medlemskab kan endvidere ske efter pkt. 6.1 og 6.2.