FEJ SØGER TUTORER TIL STUDIESTARTEN 2026
FEJ søger tutorer til studiestarten 2026!
Læser du Jura/Erhvervsjura og gemmer der sig en engageret tutor i dig, der vil give de nye studerende den fedeste start på studielivet, så er det netop dig, vi søger!
Lidt om det praktiske
Som tutor kommer du til at være en del af et stærkt og fantastisk tutorteam bestående af studerende fra begge uddannelser. Sammen med dine medtutorer får i ansvaret for at guide jeres rushold igennem september måned - præcis som du selv blev, da du startede!
Derfor er din fornemmeste opgave som tutor at sikre, at de nye studerende får en fantastisk start på deres studie - både fagligt og socialt. Herunder består det af at ryste dine ruslinge sammen - men bare rolig, vi har sørget for en række sjove og spændende arrangementer, der faciliterer rammerne herfor.
Vi tror på, at en god studiestart er mere end blot introduktion til pensum. Den handler også om at skabe nye venskaber, finde sin plads på studiet og lære at strukturere studielivet på en måde, der giver overskud og motivation fra første dag på Honnørkajen - og netop her spiller du som tutor en vigtig rolle!
Du skal reservere følgende dage i kalenderen:
- 11. august
- 12. august
- 14. august
Det er vigtigt, at du reserverer ovenstående dage, da disse er forbeholdt obligatorisk tutorforberedelse - også selvom du har været tutor før ;) Vi deltager alle på lige fod.
Hvis du ikke har mulighed for at deltage i forberedelsesdagene, er det vigtigt, ar du informerer os herom i din ansøgning.
Disclaimer: Det vægtes højt at du kan deltage i disse dage.
Derudover opfordres det til, at man sætter kryds i kalenderen d. 25. april. Her afholdes første tutorfest - dette vil i ikk’ gå glip af
“Men hvad forventer i af mig?” - Det skal vi sige dig
- At du er åben, social og imødekommende
- At du har mod på at stille dig op og tale foran et hold af nye studerende, som du ikke kender.
- At du kan vejlede på baggrund af de nye studerendes fagbeskrivelser
- At du kan tage ansvar for og vejlede de nye studerende både fagligt og socialt
- At du har lyst til at indgå i et fedt fællesskab og danne venskaber på tværs af studier og semestre
- At du er hjælpsom og arbejdsom i alle situationer
Hvis det lyder som noget for dig, vil vi meget gerne se din sjove, spændende og kreative ansøgning! - Det er kun fantasien, der sætter grænser ;)
Obligatoriske informationer
- Navn, billede & kontaktoplysninger
- Hvilket studie og semester du går på
- Hvorfor du har lyst til at være tutor, og hvorfor vi skal vælge dig
- En bekræftelse på, at du kan deltage i forberedelsesdagene
NB: Tidligere tutorer, der gerne vil være tutor igen, skal ligeledes sende en ansøgning!
Din ansøgning beder vi dig sende til: koordinator-fej@law.aau.dk senest den 31. marts 2026. Du kan forvente svar senest d. 15. april 2026.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Med venlig hilsen årets koordinatorteam
Adrijana, Alexander, Freya, Maria & Robert